DR vært ny direktør

Teater henter DR vært som direktør

Teater Asterions Hus har ansat den mangeårige Europaredaktør i DR Anne Haubek som ny direktør. Teatret vil med nyansættelsen offensivt styrke dets aktiviteter omkring forestillingerne – og videreudvikle det udfordrende og samfundsengagerede udtryk.  Det skal bl.a. ske ved flere sideløbende aktiviteter i forbindelse med forestillingerne som f.eks. talks, debatter, interviews, podcasts og ved at styrke dialogen med publikum, ligesom Anne Haubek også skal være med til at videreudvikle teatrets internationale profil og turnevirksomhed.

Anne Haubek er kendt for sit mangeårige radioværtskab i P1 og har i sine næsten 24 år i DR hovedsagelig arbejdet med kultur og samfundsaktualitet, men i de seneste 13 år især med europæiske forhold som redaktør af og vært på det prisbelønnede magasin ’Europa lige nu’.

Skuespiller og danser Tilde Knudsen, som har været med til at grundlægge Asterions Hus i 2003 og været en af teatrets bærende kræfter, har nu overtaget den kunstneriske ledelse og er overordnet ansvarlig for teatret.

Sammen skal de to fortsætte den udvikling, som har været i gang i Asterions Hus de senere år med større forestillinger – som f.eks. ’Europæerne’ af britiske Howard Barker, der også kaldes ’vor tids Shakespeare’ og med en nyopsætning af ’Macbeth’ på programmet.

Asterions Hus er især kendt for sine meget fysiske og eksperimenterende tolkninger af de store fortællinger – som f.eks. ’Iliaden’ og ’Romeo og Julie’, ligesom teatret også de seneste år har udviklet et stærkt internationalt netværk bl.a. gennem samarbejde med flere europæiske teatre i det EU-støttede store teaterprojekt ’Meeting the Odyssey’.

– Asterions Hus står ved et spændende og nyt udviklingstrin, siger Tilde Knudsen. Med ansættelsen af Anne Haubek vil vi med en række nye forestillinger skærpe vores profil som et teater, der sætter dagsordenen med dets eget velkendte kunstneriske udtryk og i højere grad åbner forestillingerne mod publikum. Vores ambition er bl.a. at nå et større publikum ved at opsætte forestillinger, som direkte og indirekte tematiserer aktuelle og samfundsmæssige problemstillinger.

Asterions Hus har fast base på Teaterøen, som ligger spektakulært på den yderste pynt på Refshaleøen i København.

Teatret spiller omkring 100 forestillinger om året – både på Teaterøen og på turne både i Danmark og i udlandet.

Kommende forestillinger:  I september spiller forestillingen ’Leonardo’, en installations- og danseforestilling om renæssancemennesket Leonardo da Vinci. I november er der 17.11.2017 premiere på en ny forestilling om den franske skulptør Auguste Rodin’ i forbindelse med 100 års dagen for hans død. Desuden er forestillingen ’Migrating the Feminine’, inspireret af den internationalt anerkendte egyptiske teaterkunstner Nora Amins egen beretning om at leve i to kulturer, den arabiske og den europæiske, en del af Asterions Hus’ kommende repertoire.

Yderligere oplysninger: 

Tilde Knudsen: 22921332

Anne Haubek: 27634383

Foto: Ingrid Bugge

 

Meeting the Odyssey

Vi i Asterions Hus har igennem de sidste 4 år arbejdet med det store fælles-europæiske projekt “Meeting The Odyssey”, der var været støttet med 1,2 mill € og havde en masse samarbejdspartnere i 14 lande. Det har været en kolossal udfordring for os at styre igennem et så stort projekt, og heldigvis var det gode Viirus Teater i Finland Leadpartner i forhold til Creative Europe. På den vis blev den administrative byrde trods alt mindre. Hele projektet har været lærerigt samtidig med, at det har givet os nogle kunstneriske muligheder og opbygget et stærkt europæisk netværk for os.

Kernen i projektet var at sejle en flok scenekunstnere rundt på det gode skib Hoppet på 3 have – Østersøen i 2014, Middelhavet i 2015 og det Ægæiske Hav i 2016.

I løbet af ”Meeting The Odyssey” blev der skabt 4 forestillinger over Odysséen: ”Memories for life”, der handlede om ungdom og alderdom. ”Waiting for the Rain”, der var Penelopes historie. ”landing_an odyssey”, der fokuserede på hvad der sker når man kommer hjem. ”Nausicàa, io sono io” der handlede om at være en fremmed, og føle sig som udeforstående. Undervejs kom skibet i havn og lavede ”instant” teateraktiviteter med udgangspunkt i Odysséen og dens mange temaer, selv det at rejse og hvordan det stod til i det moderne Europa. Asterions Hus var involveret i de 2 forestillinger – som instruktør og med performere og musikere, og vi afsluttede med at være ansvarlig for alle lokale instant aktiviteter i Grækenland. Det har været meget at fordøje for os, og der har været meget læring undervejs om, hvordan man arbejder på tværs i Europa – så mange historier og mennesker.

En af de interessante ting der er dukket op undervejs er teorien om at Homers historie om den store Odysseus muligvis har nordiske rødder! ”Lige siden oldtiden har Homers geografi givet anledning til problemer og usikkerhed” skriver Italieneren Felice Vinci, som med detektivagtig og gennemført præcision har gjort rede for sin teori om, at Odysseen og Iliaden i virkelig ikke fandt sted i det græske øhav, men heroppe nordpå, da geografien her passer langt bedre med beskrivelserne af stederne i værkerne. Troja, skulle fx ligge i Finland, Odysseus Ithaka er i virkeligheden Lyø, Peloponnes er Sjælland og Calypso er fra Færøerne.  Mykenerne kan have overleveret historierne fra mund til mund og taget dem med sig fra nord til syd. Teorien har vagt genklang mange steder og er oversat til flere sprog, men grækerne vil naturligvis ikke høre tale om den. Finn Gemynthe som har oversat Vincis bog til dansk, satte os ind i teorien til vores allerførste møde med alle 11 involverede lande i ”Meeting the Odyssey” på Teaterøen i 2013, og her var der også opstandelse fra de græske partnere. Som om de ikke havde kriser nok i forvejen, ville vi nu også tage deres historie fra dem!

Alt om det store “Meeting The Odyssey” projekt kan du se på dette website.Vi har lavet en videosamtale sammen med Susanne Danig om hele det internationale arbejde vi iværksatte med hende, og som havde sit højdepunkt med ”Meeting The Odyssey” – denne egen evaluering om projektet kan du se her: https://youtu.be/Rp52ZrvtdRs

Men lige nu handler det om Tildes nye solo-forestilling, hvor hun på sin helt egen kunstneriske måde reflekterer over både Odyssén, med dens mange mærkelig og sjove historier og erkendelsesrejsen rundt i et sammenbrudt Europa. Der er politiske perspektiver og rørende personlige historier. “Min Odyssé” spiller 22/3 til 8/4 ons-fre kl. 20 og lør kl. 17 og billetterne kan købes her.

Min Odyssé 24 historier

Odysséens 24 sange er rammen for Min Odyssé. Det har inspireret os til at lade Tilde fortælle 24 historier fra hoften – skønne, finurlige, personlige beretninger fra rejsen med projektet Meeting The Odyssey.

Historiefortælling nr. 24 er den sidste – og den handler om at vide hvordan man slutter af og begynder på ny. Og den foregår meget passende på Akropolis i Athen.

 

 Historiefortælling 23 handler om havet – der både er dybt blåt og fyldt med plastik.

 

 

Historiefortælling 22, og vi er kommet til en kirke i Italien hvor støvet spreder sig og stemningen er i bund:

 

Drøm: Historiefortælling 21, om en mor, der savner sin søn så meget derude på havet:

Historiefotælling 20 – går man nu virkelig i sauna i Finland?

 I historie 19, møder vi en græshoppe og en lille dreng.

Historiefortælling 18, – der kommer altid en delfin…

Historiefortælling 17: Aldring, den svære kunst…

Historiefortælling 16 – vi er ved kernen af det hele:

Historiefortælling 15 – hvad messer de egentlig, når de laver yoga?

Historiefortælling 14: Hvad laver kvinderne egentlig i Odysséen, og hvorfor er Penelope så kedelig?

Historiefortælling 13, og vi er på Lesbos blandt flygtninge, og kunsten skal stå sin prøve:

I historie 12, møder vi den gode Nanna:

Historiefortælling 11 – Åh de uheldige bejlere, som Penelope afviser gang på gang:

I historiefortælling 10 er vi kommet til Grækenland, og her møder vi englændere, der er knust over Brexit afstemningen:

Historiefortælling 9 handler om, når man står der og er samlet første gang, og spændt ser sig omkring og spekulerer på, hvem man skal lege med:

Historiefortælling 8 handler om sønnen – ham der egentlig er hovedperson i Odysseen:

Historiefortælling 7 er uden ord – men bare uendelig venten…

Historiefortælling 6 er fra Italien og handler om Pizza, Pizza, Pizza:

Historiefortælling 5, er beretningen om hvordan Odysseus drog til Hades:

Historie 4 handler om det gode skib Hoppet og hvordan det er at leve sammen på et skib:

Historiefortælling 3 handler om premieren på den allerførste forestilling i projektet Meeting The Odyssey i Rusland, og hvordan projektet fra start blev politisk:

Historie 2 er en af Odysséns klassikere om Klykopen Polyfemos, fortalt på Tildes helt egen måde:

Historie 1 handler om bogen bag det hele og hvorvidt Tilde Knudsen nu får læst den.

Der er en måned til, at vi har premiere på Min Odyssé. Tilde er i fuld gang med at udvikle og lege med forestillingen – her kan I hører lidt om hvad hun går og pusler med.

Odysséens 24 sange er rammen for Min Odyssé. Det har inspireret os til at lade Tilde fortælle 24 historier – skønne, finurlige, personlige beretninger fra rejsen med projektet Meeting The Odyssey. Her introducerer hun det lille projekt – og fra i morgen og 24 dage frem vil I hver dag få en ny historie – så husk at tjekke ind her.

24 historier

 

Tilde er i fuld gang med arbejdet på Asterions Hus’ nye forestilling Min Odyssé, en soloforestilling der har premiere 22. marts på Teaterøen. Forestillingen er en foruroligende og rørende dannelsesrejse gennem et sammenbrudt Europa, med udgangspunkt i det store fælles Europæiske projekt ”Meeting The Odyssey”, som Asterions Hus har været en del af i løbet af årene 2013-16.

Vi var vilde med Odysséen før, og har nu fået et endnu tættere forhold til den store fortælling. Odysséen er røverhistorien over dem alle – historien om Odysseus’ 20 år lange rejse rundt i verden med kykloper, den forførende Kirke, de uimodståelige sirener, uhyret Skylla, Helios kvæg, nymfen Kalypso og besøget i Hades. Men det er også historien om Penelopes uendelige venten, om at blive gamle og ikke længere kende hinanden, men stadig have muligheden for at genfinde kærligheden. Og det er Telemachos historie om at blive forladt af sin far og blive voksen.

Foto: Ingrid Bugge

Odysséens 24 sange er rammen for Min Odyssé. Det har inspireret os til at lade Tilde fortælle 24 historier fra hoften, som vi har optaget på video – skønne, finurlige, personlige beretninger fra rejsen med projektet ”Meeting The Odyssey”.

Videoerne bliver alle postet på vores facebook site – en om dagen frem til premieren – så vi vil blot lige anbefale jer at gå ind og følge med.

God fornøjelse –her har I dem.

Det katastrofiske teater

“Teatret må begynde at tage sit publikum alvorligt. Det må holde op med at fortælle dem historier, som de kan forstå”.

Sådan lyder et berømt Howard Barker-citat, der stammer fra hans teorier om det katastrofiske teater. Der får vi hverken forklaring eller forløsning. Til gengæld bliver vi voldsomt udfordret på vores moral og normer af den frodige skamløshed, der altid rumsterer i Barkers tekster.

 

Barkers katastrofiske teater er ikke interesseret i at tilfredsstille sit publikum, men derimod at udfordre det. Det fordrer ingen publikumsindlevelse i karakterernes motivationer, valg og liv, og er som sådan et opgør med realistisk teater.

Barker stiller spørgsmål. Bydende og skarpe spørgsmål uden entydige svar, og hans værker er, som livet, komplekse, uden morale og med åbne slutninger. Han tvinger på denne måde tilskueren til at kæmpe alene med sin meningsdannelse, idet vi må overvinde vores behov for at tænke og handle enstemmigt. Det er igennem spørgsmålstegn og uvished, at skønheden og poesien genvinder sin relevans og sin plads på scenen, fastslår han.

 

Når vi indser og favner, at vi som mennesker indeholder alt, og derfor er i stand til at miste eller ofre alt, da kan vi bruge lemlæstelsen, smerten og afmagten som drivkraft og afsæt for det fremtidige potentiale, vi har, og selv skaber: Det er aldrig for sent at undgå Europas kollaps.

Barkers værker og nedslag har ofte rødder i historiske begiveheder, fordi vi har brug for at forbinde os med vores historie, hvis vi vil forsøge os med at forstå den samtid, vi står i.

Fotos: Fra prøverne på “Europæerne” på Teaterøen d. 16.- 26. november.

Vi vælger ofte at leve sammen med dem, vi hader

Kærlighed er andet end kildevand og romantic comedies.

Howard Barkers kærlighed er rå, smertelig, allestedsnærværende og langt mere end en til en:

Kvinden, med de afskårne bryster, voldtaget af tyrken, bærer med værdigt smil sin byrde og sin umulige kærlighed til en mand, der har andet at se til og i øvrigt begæres fra anden side. Præsten forelsker sig i den prostituerede, og både søstersolidariteten og moderkærligheden har trange, og hos Barker befriende tydelige, kår.

Men den er. Viljen til at lære, hvad det vil sige at elske: Sig selv, sit liv, sin næste, sin gud, sine vilkår, er altid til stede. Som en ubønhørlig trækkræft imod, at morgendagens gry tilbyder nye muligheder, hvis vi står åbne for dem.

Intet er gratis. Men de hjerteskærende offringer, individet bringer for denne vores kærlighedsurkraft, gør den netop desto smukkere.

Det er, når vi står som åbne kødsår, at den diamant, som skabes af den modstand vi møder: Krig, voldtægt, lemlæstelse, begær, afsavn skabes og for alvor kan katapultere os ind i den fremtid, som vi selv skaber og vælger.

I konfrontationen kendes kærligheden. Det menneskelige format. Og møder du en med det samme blik, skal du vide at han er din ven.

 

Hvorfor “Europæerne” nu?

Historien gentager altid sig selv. Men lærer vi af den?

Howard Barker skrev i 1987 fortællingen om Slaget i Wien i 1683.

Mennesket skaber og tager stilling til sine omstændigheder, i krig og kærlighed, i lyst og i nød. I 1683, i 1987 og i dag.

Hvad skaber en europæer? Hvor er vi og hvad vil vi, med os selv, med dem og med os, midt flygtningestrømme, krigsforglemmelser, henlæggelser, og mættede munde?

Barkers følelsesmæssige rusketur giver os fornyet energi til, at komme ud af lammelsen og træffe valg, uden filter:

Er vi i sidste ende ikke blot mennesker? Og hvad vil det sige?

I en tid, hvor vores verdensdel knager, som isflager i opbrud:

Velkommen til opråb, tvivl, vilje, hjerteslag, død og og ødelæggelse som drivkraft imod det menneskelige potentiale: Velkommen, til “Europæerne” på Teaterøen, d. 16.- 26. november.

Vi er lærlinge af Barker

Howard Barker (f. 1946, engelsk dramatiker) og hans stykker var en flittig gæst her i Danmark i 90’erne. Han gæstespillende med sit eget kompagni The Wrestling School flere gange og der var mange danske iscenesættelser af hans stykker, bla. medvirkede Asterions Hus kunstneriske leder Peter Kirk i en opsætning af Europæerne med Bruthalias teatret, Mammut teatret opsatte også hans ”Slottet” med stor succes og han skrev ”Animasls in Paradis” til Det Kgl. Teater i 2000 – men de sidste 15 år har det været sparsomt med Barker opsætninger.

 

Skuespillere elsker ham på grund af det ordrige råderum, de har, når de boltrer sig i den karakteristiske barkerske blanding af høj sproglig stil og vulgær slang. Han kalder selv sit teater for katastrofisk, da stykkerne gerne bevæger sig på kanten af revolutionære omvæltninger og krige hentet fra historiens dystre billedbog. Her er stykket ”Europæerne” fra 1987 eksemplarisk – det er råt i sin skildring af hvad krig gør ved mennesker.

 

Howard Barker er ikke interesseret i at underholde, og hans katastrofiske teater fordrer ingen sympati med karakterernes liv, motivationer og valg, men deres indre liv bibringer ikke desto mindre publikum indsigt, empati og livskraft. Barker udfordrer således publikum, med værker fulde af åbne kommentarer, kompleksitet, nådesløshed og allestedsnærværende humor.

Barkers personlige kompleksitet som englænder med paradoksal forkærlighed for europæisk modus vivendi, antænder her hans humoristiske empati for det pressede menneskes motivationer, valg, forviklinger og identitetssøgen, når individets lemlæstelse, sorg, kød, kynisme, befrielse, begær og ynde, blomstrer i asken af murbrokkerne fra osmannernes uddrivelse af Europa, – og fra Teatersalens fjerde væg.

 

Barker skrev selv i forbindelse med premiere på Europæerne i 1987: Det er aldrig for sent at undgå Europas kollaps. Stykket er da også en intellektuel kommentar til verden som vi kender den, der er på vej mod en form for opløsning – eller splittelse. Hertil en følelsesmæssig kommentar til et Europa under forandring.

 

Howard Barker: Europa er et kaotisk kontinent, og det er netop derfor, det er så vidunderligt, usædvanligt og også så grusomt et sted at befinde sig.
Det 20. århundrede har virkelig været et slemt århundrede, men det har også været vidunderligt. Den tvetydighed eksisterer, og disse modsætninger er formodentlig forbundne. Udbruddet af krigen i Jugoslavien kom slet ikke som en overraskelse for mig. Hvis man ved lidt om Europa, finder man ud af, at dets historie er så snoet. Dén krig fører dig tilbage til den tyrkiske besættelse i det 17.
århundrede, men folk har en meget kort hukommelse i Europa i dag.

 

For Peter Kirk og resten af Asterions Hus har Howard Barker været en af de vigtigste inspirationskilder til skabelsen af vores teatret – Asterions Hus er lærlinge af Barker og hans frodige, katastrofiske, groteske, humoristiske univers og hans patosfyldte paradokser. Hans eget teater, The Wrestling School, blev dannet af britiske skuespillere i 1988 – se nærmere her www.thewrestlingschool.co.uk

 

Der er meget mere guf om Barker og ”Europæerne” på Asterionshus.dk

 

Så er vi gået i gang med Howard Barkers eksplosive tekst

SÅ er startskuddet til prøveforløbet på vores vilde Howard Barker “Europæerne”-produktion for alvor gået!

Magneten er badet i solskin og summer af ophedede samtaler om politiske nedslag og opklarende spørgsmål til karakterer og kostumer,fra det kompetente og brogede hold af otte medskabende skuespillere: Gry Guldager, Jacob Stage, Klaus Risager, Tilde Knudsen, Susanne Storm, Martin Ammundsen, Charlotte Munck og Thomas Kirk.

Instruktør Peter Kirk opfordrede alle til at udfordre hinanden ærligt og direkte for at tage et fælles ansvar for produktionen. Samtidig bad han holdet bide sig fast i den tekstrige klassikker og begive sig ud på Barkers vilde våger i fjerde gear fra start. Forvirringen er dejligt kreativ og forventningsglæden stor!

Forude venter tre og en halv uges intensiv prøveperiode, hvor hele Teaterøen tages i brug mens live-musik og mad integreres med den eksplosive tekst, der selvom den udspiller sig I Wien I 1683, er mere aktuel i dag end nogensinde!

Vi glæder os over og til, hvordan det hele udfoldes og holder jer opdaterede her!