Kærlighed er andet end kildevand og romantic comedies.

Howard Barkers kærlighed er rå, smertelig, allestedsnærværende og langt mere end en til en:

Kvinden, med de afskårne bryster, voldtaget af tyrken, bærer med værdigt smil sin byrde og sin umulige kærlighed til en mand, der har andet at se til og i øvrigt begæres fra anden side. Præsten forelsker sig i den prostituerede, og både søstersolidariteten og moderkærligheden har trange, og hos Barker befriende tydelige, kår.

Men den er. Viljen til at lære, hvad det vil sige at elske: Sig selv, sit liv, sin næste, sin gud, sine vilkår, er altid til stede. Som en ubønhørlig trækkræft imod, at morgendagens gry tilbyder nye muligheder, hvis vi står åbne for dem.

Intet er gratis. Men de hjerteskærende offringer, individet bringer for denne vores kærlighedsurkraft, gør den netop desto smukkere.

Det er, når vi står som åbne kødsår, at den diamant, som skabes af den modstand vi møder: Krig, voldtægt, lemlæstelse, begær, afsavn skabes og for alvor kan katapultere os ind i den fremtid, som vi selv skaber og vælger.

euro-provefoto1

I konfrontationen kendes kærligheden. Det menneskelige format. Og møder du en med det samme blik, skal du vide at han er din ven.